Novotek Planning Systems - klik for at gå til forsiden

ROB-EX anvendes idag af produktionsvirksomheder af alle typer og i alle størrelser. Ved at sammensætte de rette moduler og anvende modulernes opsætningsmuligheder kan ROB-EX løse forskellige planlægningsopgaver. Start med at finde ud af om din virksomhed er producerer diskret, semi-proces eller projekter:

Diskret

Diskret produktion kendetegner produktions-virksomheder som producerer til enten kundeordrer eller lagerordrer. Der produceres standardvarer (evt. i varianter) eller varer som er specifikke til hver ordre. Planlægningen kan både omfatte konstruktion og selve produktionen. Planlægningsopgaven går ud på at bestemme en realistisk leveringstermin under hensyn til andre ordrer og sikre en god udnyttelse af kapaciteten og f.eks. undgå flaskehalsproblemer, dyrt overarbejde eller unødvendige omstillinger. Som diskret produktionsvirksomhed er du måske i træ, metal eller plast-industrien eller lignende. .

 

Semi-proces

Semi-proces virksomheder arbejder typisk med batches. Kaldes af og til for hybrid produktion fordi der både er elementer af diskret produktion og kontinuert processer. Batches kan på nogle punkter sammenlignes med produktionsordrer men kræver særlig håndtering i forbindelse med planlægning. Planlægningsopgaven går ud på at sikre kapaciteten til de processer som sættes i gang inklusive bufferkapacitet mellem processens trin. Samtidig handler det om at kunne forudse konsekvenser af den tidsmæssige variation som forekommer i processerne. Ressourcerne er typisk procesanlæg, tanke og siloer. Som semi-proces virksomhed producerer du sikkert kemikalier, fødevarer, medicin eller lignende.

 

Projekt

Projektvirksomheden er kendetegnet ved at flere projekter, eller en projektportefølje, er i gang samtidig og trækker på den samme pulje af ressourcer. Planlægningsopgaven går ud på at sikre ressourcer til alle projekter, jævn og god udnyttelse af ressourcerne og samtidig at hvert enkelt projekt får et hensigtsmæssigt forløb overfor kunden og partnere. Ressourcerne kan både være mennesker og maskiner. Som projekt virksomhed er du måske maskinbygger, værktøjsmager, konsulenthus, entreprenør eller lignende.

 

 

Kontakt os og fortæl os om din planlægningsopgave – så viser vi dig hvordan du kan løse den effektivt med ROB-EX